Fregattens Tekniske Team


Du kan læse mere om
 teknisk Team ved at besøge hjemmesiden.

Teknisk Team


Som alle ved er vi en lille gruppe mennesker der dagligt arbejder på skibet for at få det  til at se endnu flottere ud.
Vi er nu startet på et par meget store projekter nemlig renoveringen af O rummet og maskinrum K (diesel). Disse projekter vil beskæftige os lang tid fremover.
Vi vil imidlertid også gerne gøre mere ved museumsdelen gennem beskrivelse af livet ombord og skibets forskellige funktioner.
Vi har masser af ideer, men mangler konkrete informationer som kan danne baggrund for udstillinger, plancher etc.
I den forbindelse vil det tekniske team gerne opfordre alle om at gennemgå egne effekter, billeder, skrivelser, informationer og dagbogsnotater for at finde noget der kunne bruges i den sammenhæng.
Alt har interesse, men vi vil f.eks. gerne have billeder fra:
Banjerne, vaskeriet, kabyssen, maskinrummet, O-rummet (har nogen bare et enkelt så vi kunne se indretningen det vil det hjælpe meget), kanoner og andre steder hvor der foregår noget omkring personer.
Vi vil også gerne have korte fortællinger, madplaner (gerne kommentarer fra dagbøger  om maden), opskrifter fra tidligere kokke (hvor mange kg af hvad skulle der laves til en besætning), altså kort sagt alt hvad der senere kan bruges til at belyse, beskrive livet ombord.  
Hvis nogen skulle vide hvor den manglende maskintelegraf fra maskinkontrolrummet befinder sig er det heller ikke at kimse af, og medens vi er ved det! Hvis nogle har andre effekter fra skibet som deres børn og børnebørn formentlig ikke vil arve så tænk på skibet!!.
I øvrigt har en række personer sagt at de gerne vil male og renovere, men at det ikke kan lade sig gøre på hverdage da de er arbejdsramt.
Det klarer vi nemt. Vi inviterer hermed til to skibsweekender i foråret.
For nærværende har vi foreslået den 18-19. april og den 16-17. maj. Når vi kommer nærmere tidspunktet vil vi gerne have at vide hvor mange der kommer. Vi vil lægge alle informationer ud som info på vennernes og Peder Skrams hjemmeside. 
Hvis I har effekter eller informationer kan I kontakte os på skibets telefon, på email pederskram@mail.dk, eller evt. på min mobil 40588500. 

Venlig hilsen

Niels Rastrup Andersen